Fennikelsalat med grape og rejer
En let salat, hvor de søde rejer får et godt modspil fra den letbitre grape.
4
Ingredienser
- 1 fennikel
- 1-2 røde grapefrugter
- 1 skalotteløg
- ¼ -½ citron
- 1 nip sukker
- salt og peber
- 3 spsk olivenolie
- 3-4 spsk groft hakket dild.
- 300 g pillede rejer (køb f.eks. 500 pil selv- wrejer) eller andre gode rejer lidt ekstra dild til at pynte med
Sådan laver du fennikelsalat med rejer og grape:
- Snit fenniklen i helt tynde skiver f.eks. på en mandolin. Skær eller pil skrællen af grapefrugterne, og skær frugten i skiver og herefter i mindre stykker. Pil skalotteløg, og skær det i små tern.
- Pres saften af citronen, og rør det sammen med et nip sukker, salt, peber og olivenolie. Bland fennikel, grape, dild og skalotteløg sammen med dressingen, og anret det på et stort fad. Krydr rejerne med lidt salt og friskkværnet peber, og kom dem over salaten. Drys med lidt ekstra dild og servér.
PRØV OGSÅ: Mega-maki med quinoa og sesam-mayo