Fersken-slush
Jeg er så vild med denne slush. Dels fordi den er nem, men ikke mindst fordi den smager såååå vildt! Og så får jeg brugt mine ferskner, der er lidt for modne. Vær obs på at fryse fersknerne ned i god tid. Det er toppen altid at have nogle i fryseren hele sommeren.
Ingredienser
- Nok til 2-3 personer
- 6 ferskner
- 2-3 spsk agave
- 2-3 spsk limesaft
Sådan gør du
- Halver fersknerne, og kasser stenene. Frys fersknerne.
- Tag fersknerne ud, og lad dem eventuelt lige ligge i 10 minutter (alt efter hvor sej din blender er).
- Blend ferskner med agave og limesaft, server straks med ske og/eller sugerør.