Festlig nytårskage med marcipanbunde

Festlig nytårskage med marcipanbunde

Server den lækre kage til dessert nytårsaften eller lige omkring klokken 12, når vi ønsker hinanden „Godt Nytår”. Giv et glas sød mousserende vin til. Bag gerne kagen dagen før, det bliver den kun bedre af.

Ingredienser

  • Arbejdstid: 1 time
  • Bagetid og afkøling:
  • Ca. 3 timer
  • fryse-egnet
  • (Ca. 10 personer)
  • 150 g mandler (meget finthakkede)
  • 100 g bagemarcipan (revet)
  • 30 g kartoffelmel
  • 25 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 5 æggehvider
  • 150 g sukker
  • Fyld:
  • 2 1/2 dl piskefløde
  • 100 g mørk chokolade
  • 50 g blød nougat
  • 2-3 spsk Grand Marnier
  • Endvidere:
  • 200 g hvid chokolade
  • 100 g mørk chokolade
  • chokoladetal (kan købes færdige i supermarkeder)
  • kandiserede roser og pistacier
  • 200 g marcipan

  1. Bland mandler, revet marcipan, kartoffelmel, hvedemel og bagepulver. Pisk æggehviderne stive og
  2. pisk halvdelen af sukkeret i lidt ad gangen. Vend resten i. Vend det i mandelblandingen.
  3. Form dejen til to bunde, 22 cm i diameter, og læg dem i en springform hver. Bag bundene midt i ovnen ved 150 grader i ca. 1/2 time.
  4. Fyld: Kog fløde, chokolade og nougat sammen i 2-3 min. Lad det svale, før der tilsættes Grand Marnier.
  5. Sæt fyldet koldt nogle timer eller til næste dag. Læg bundene sammen med chokoladefyldet. Udrul marcipanen tyndt og læg den over kagen. Smelt den hvide chokolade ved meget svag varme og glasér kagen hermed – det må gerne være lidt bølget, så det minder om perlemor.
  6. Læg en strimmel marcipan i kanten af kagen.
  7. Smelt den mørke chokolade og pynt med chokoladetal og -visere. Pynt også med små blomsterrosetter af kandiserede roser og pistacier.