Focaccia med sorte oliven og rosmarin
Perfekt tilbehør til suppe og salat. Ølandshvede har et højt indhold af protein.
ET STORT BRØD
Ingredienser
- 5 dl vand
- 10 g gær
- 15 g groft salt
- 200 g ølandshvedemel
- 200 g durumhvedemel
- 150 g italiensk
- hvedemel tips 00
- 4 kviste rosmarin
- ca. 25 sorte oliven uden sten
- 2 spsk. olivenolie
Sådan gør du:
- FØRSTE DAG: Hæld vand i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt salt, ølandshvede og durumhvede. Ælt hvedemel i dejen lidt ad gangen og rør dejen godt sammen. Dejen skal være tyk, men stadig en anelse flydende. Stil dejen tildækket til hævning i køleskabet natten over.
- NÆSTE DAG: Læg bagepapir i en ildfast form, ca. 30 x 40 cm eller i en bradepande. Hæld dejen over i formen. Tryk den forsigtigt ud, så den passer i størrelsen til formen. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i ca. 1 time. Tænd ovnen på 225 grader. Lav små fordybninger i dejen med fingrene. Fordel rosmarin i små kviste og oliven i dejen. Dryp lidt olivenolie på brødet og bag det i 25-30 min. Lad brødet afkøle i formen.
- Energi pr. 100 g: 210 kcal, fedt 18%, protein 11%, kulhydrat 71%, kostfibre 5 g