Focaccia

Focaccia - nemt og smukt brød i bradepande

Dette lækre, italienske madbrød kan bages i en bradepande. Her er det smukt dekoreret med forskellig slags toppings, så det oveni pynter på fx et buffetbord. Få vores bedste opskrift på et nemt focaccia.

1 stort brød

Ingredienser

Focaccia:

  • 25 g gær
  • 3 dl lunkent vand
  • 1 tsk. salt
  • 1 spsk. honning
  • ½ dl olivenolie
  • 7 dl hvedemel, gerne tipo 00

Pynt:

  • Olivenolie
  • Små tomater
  • Røde og gule snackpebre
  • Rødløg
  • Frisk oregano og persille
  • Flagesalt

  1. Focaccia: Smuldr gæren ud i en skål. Tilsæt lunkent vand, og rør til al gæren er opløst.
  2. Tilsæt salt, honning, olie og det meste af melet.
  3. Ælt dejen gerne på røremaskine i 5 min. Dæk til og lad den hæve i 45 min.
  4. Læg et stykke bagepapir i en bradepande og dryp lidt olie over. Hæld dejen ud, og tryk den flad, så den er ca.  1½ cm høj. Lad den efterhæve tildækket i 45 min.
  5. Pynt: Dryp olie over dejen og lav en "have" af grøntsager og krydderurter. Tryk dem lidt ned i dejen, og drys med flagesalt.
  6. Bag brødet ved 225 grader ved midterste ovnribbe i ca. 15 min.