Forårsruller med grøntsager og svampe

Forårsruller med grøntsager og svampe

Jeg har endnu til gode at besøge et spisested, hvor forårsrullerne kan hamle op med min mors. Vi laver dem normalt med hakket svinekød i stedet for kål, men denne version uden kød vil med garanti vække begejstring hos vegetarer såvel som kødfans.

Opskrift på forårsruller til 4 personer

Ingredienser

  • 15 g tørrede shitakesvampe
  • 10 g tørrede kinesiske svampe
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 gulerod
  • 100 g hvid- eller spidskål
  • 25 g tørrede glasnudler
  • 50 g bambusskud i strimler
  • 3 spsk østerssauce
  • 1 spsk fiskesauce
  • 1 spsk lys soja
  • 1 tsk sukker
  • ½ tsk hvid peber
  • 50 g bønnespirer
  • 1 æg
  • 12 plader forårsrulledej, gerne 21,5 x 21,5 cm
  • 1 l smagsneutral olie til friturestegning samt lidt olie til stegning

Sådan laver du forårsruller

  1. Læg de tørrede svampe i blød i varmt vand i mindst 1 time. Pres vandet fra, skær evt. den hårde stok fra, og skær dem i tynde strimler.
  2. Pil og hak løg og hvidløg, riv guleroden groft, og snit kålen fint. Hæld kogende vand over de tørrede glasnudler, og lad dem trække i ca. 2 minutter. Hæld vandet fra gennem en sigte, og klip nudlerne i mindre stykker.
  3. Varm lidt olie op i en wok, steg hvidløg let gyldent, og tilsæt løg. Lad det stege videre et kort øjeblik, og tilsæt nu gulerod og kål. Steg videre i 2-3 minutter, og tilsæt bambusskud, østerssauce, fiskesauce, lys soja, sukker og hvid peber. Tag wokken af varmen, og vend bønnespirer og glasnudler i. Lad fyldet køle af en smule.
  4. Pisk ægget, og fold forårsrullerne ved at lægge ca. 2 spsk fyld et par cm fra det ene hjørne. Fold hjørnet op over fyldet, rul forårsrullen halvt sammen, og fold herefter siderne ind mod midten. Pensl det tilbageværende hjørne med æg, og rul færdig. Læg den på bagepapir, og fold resten af rullerne. Varm olien op i en wok, og steg 5-6 forårsruller ad gangen ved middelvarme i 6-7 minutter, til de er sprøde og gyldne. Dræn på fedtsugende papir, mens de øvrige forårsruller steges.
  5. Server med mørk soja og sød chilisauce.
  6. Kyllingesatay med peanutsauce og spicy agurkesalat
  7. Spicy calamari

TIP!

Lav gerne en stor portion, steg dem, og frys overskydende forårsruller ned. Du kan nemt hive dem ud af fryseren og enten stege dem i olie direkte fra frost eller varme dem i ovnen ved 180 grader i 20-25 minutter.

PRØV OGSÅ: