Opskrift på friske rispapirruller med rejer og hoisindip

Friske rispapirruller med rejer og hoisindip

Rispapirruller bliver også kaldt sommerruller, og er virkelig en nydelse. Lette at lave og meget delikate i smagen.

4

Total:40 minutter

Ingredienser

  • 200 g kogte tigerrejer
  • 100 g tynde risnudler
  • 1 pakke lucernespirer
  • 125 g sukkerærter
  • 1 bundt mynte
  • 1 bundt thaibasilikum
  • 1 pakke rispapir – små
  • Dip
  • 1 dl hoisin sauce
  • ½ dl vand
  • 2 spsk Fish Sauce
  • 100 g saltede, ristede peanuts
  • 1-2 chilier.

Sådan laver du rispapirruller:

  1. 1. Pil rejerne, fjern tarmen langs ryggen, og flæk rejerne. Kog risnudlerne efter pakkens anvisning og skyl dem grundigt i koldt vand for at fjerne stivelsen. Vask og tør grøntsager og krydderurter.
  2. 2. Hav en stor skål med koldt vand stående og kom et stykke rispapir i. Lad det suge vandet til sig i 1 minut og læg det så op på et skærebræt. Placer to halve rejer i midten, sukkerærter, krydderurter og spirer og fold den nederste del af rispapiret ind over fyldet, derefter siderne. Klem godt sammen om fyldet og rul sammen til en rulle. Læg de færdige ruller på et fad – klar til servering.
  3. 3. Rør hosin sauce sammen med vand og Fish Sauce. Hak peanuts og chili og drys over dippen ved servering.

Tip

Hoisin sauce er en sauce lavet af gærede sojabønner. Den bruges både i Vietnam og Kina og er både salt og sødlig. Den er også god at smøre på kød, inden det grilles.