Skønne fuldkornsstykker med chiafrø og valnødder
Fuldkornsstykker med chiafrø og valnødder. Gode til morgenmad eller som sund og mættende snack.
Næringsindhold
- Energi pr. person:190 Kcal
- Fedt:22 %
- Protein:13 %
- Kulhydrat:65 %
18 stk.
Ingredienser
- 3 dl kærnemælk
- 2 dl vand
- 20 g gær
- 1 spsk. flydende honning
- 1 spsk. groft salt
- 75 g knækkede
- hvedekerner
- 200 g havregryn
- 100 g chiafrø
- 50 g valnødder
- 425-450 g hvedemel
Sådan gør du:
- Første dag: Kom kærnemælk og vand i en skål og opløs gæren heri.
- Tilsæt honning og salt og rør knækkede hvedekerner, havregryn, chiafrø og hakkede valnødder i dejen.
- Rør dernæst hvedemel i lidt ad gangen. Rør, til dejen er sammenhængende, men stadig klistret.
- Stil dejen tildækket til hævning i køleskabet til næste dag.
- Næste dag: Kom dejen ud på et meldrysset bord. Del den i to lige store dele.
- Rul hvert dejstykke ud til et aflangt stykke på ca. 20 x 10 cm og skær dejen ud i hver 9 trekanter, så der er 18 stykker i alt.
- Læg dejstykkerne på en bageplade med bagepapir, tryk dem lidt med håndfladen og lad dem hæve i 30 minutter.
- Tænd ovnen på 200 grader og bag i ca. 15 minutter, til de er gyldne.