Gæstekok: Nikolaos Strangas fra Era Ora
Han er med i denne uges samtalekøkken i ALT for damerne (nr. 11/2011) og deler her sin yndlingsopskrift, der naturligvis også indeholder feta: Squashfrikadeller.
Opskrift på squashfrikadeller:
Ingredienser:
2 squash
2 æg
200 g fetaost, i helt stykke
1/2 dl finthakket mynte
1 tsk. fint salt
1 skefuld rasp
1 skefuld hvedemel
- olivenolie til stegning
Annonse
Sådan gør du:
Riv squashen fint og lad den dryppe af i et dørslag. Pres så meget væske som muligt ud med hånden.
Riv fetaosten groft, og bland med mynte.
Tilsæt æg og squash og smag til med salt.
Bland mel og rasp i, og stil blandingen koldt 5 min.
Varm olien på en stegepande til middelvarme. Form små bøffer, og steg 3-4 min. på hver side.
Så er der serveret, velbekomme!
Tip: De egner sig godt til en let sommersalat med groft brød til.