Gazpacho med rejer og dild
Gazpacho er en sommerklassiker, der bliver endnu mere smagfuld med rejer.
4
Ingredienser
- 5-6 modne tomater
- 2 røde peberfrugter
- 1 agurk
- ½ fed hvidløg
- 70 g brød uden skorpe
- 1½ spsk citronsaft
- 3 dl kold grønsagsbouillon
- 1 knsp cayennepeber
- salt
- 1 spsk sherryeddike
- 12 store rå rejer
- 1 spsk olivenolie
- 1 fed finthakket hvidløg
- salt og peber
- ½ agurk
- ½ rødløg
- 1½ spsk olivenolie
- 1½ spsk citronsaft
- salt og peber
- 2 spsk finthakket dild
- Tilbehør: ristet eller grillet brød.
Sådan laver du gazpacho
- Snit et kryds i toppen af tomaterne. Bring en gryde med vand til kogepunktet og kom et kort øjeblik tomaterne heri, så skindet løsner sig. Løft tomaterne over i en skål med koldt vand og træk skindet af.
- Halvér peberfrugterne, fjern stilk og kerner, og skær peberfrugten i mindre stykker. Skræl og snit agurken og hak hvidløget. Tomaterne skæres i kvarte og kommes i en blender sammen med peberfrugt, agurk, hvidløg, brød (smuldret i små stykker), citronsaft, grønsagsbouillon, cayennepeber og lidt salt. Blend nogle minutter til gazpachoen er jævn i konsistens, smag på den og tilsæt evt. ekstra hvidløg, citronsaft og sherryeddike.
- Kom gazpachoen i køleskabet indtil den skal serveres.
- Steg rejerne i lidt olivenolie og krydr med hvidløg, salt og peber. Afkøl rejerne og skær dem i mindre stykker. Skær agurk og rødløg i små tern og vend det sammen med olivenolie, citronsaft, salt, peber og dild.
- Servér den kolde gazpacho med en skefuld marinerede agurker og stegte rejer.
- Prøv også ovnbagt fisk med langtidsbagte tomater