Granbrød

Granbrød

Gran giver en fantastisk smag af jul og kan bruges i både det søde og salte køkken.

3-4 små brød

Ingredienser

  • Arbejdstid: 1 time
  • Trækketid: 8 timer
  • Hævetid: 4 timer
  • Bagetid: 15 min.
  • Granolie:
  • 1 dl friske grannåle (se tips)
  • 2½ dl neutral,
  • koldpresset olie (f.eks. mild rapskimsolie eller mild olivenolie)
  • Granvand:
  • 3 spsk. friske grannåle
  • 6 dl vand
  • Fordej:
  • 5 g gær
  • 3 dl granvand
  • 175 rugmel
  • Dej:
  • 2 dl granvand
  • 5 g gær
  • ca. 550 g hvedemel
  • 3 spsk. granolie
  • 1 spsk. honning
  • 2 tsk. salt
  • Pynt: granskud

  1. Granolie: Læg grannålene i en lille gryde, og tilsæt olie. Varm langsomt op, til de akkurat begynder at skifte farve, og olien er ca. 70 grader – brug et stegetermometer.
  2. Blend olie og gran, og lad olien trække i 8-12 timer. Si olien, og opbevar den i køleskabet.
  3. Granvand: Hak grannålene fint, og læg dem i en skål. Giv vandet et opkog, og lad det køle af til ca. 80 grader. Hæld det over nålene, og lad det trække i 30 min. Si vandet.
  4. Fordej: Rør gæren ud i granvand, og rør rugmelet i. Dæk skålen, og lad fordejen stå ved stuetemperatur i 3 timer (evt. natten over).
  5. Dej: Rør fordejen sammen granvand og smuldret gær. Tilsæt hvedemel (hold lidt tilbage), og ælt dejen på en røremaskine i mindst 8 min. Tilsæt granolie, honning og salt, og ælt dejen i 2 min. Form dejen til en kugle, og læg den i skål smurt med lidt granolie. Lad den hæve tildækket til dobbelt størrelse – ca. 1 time.
  6. Tænd ovnen på 250 grader varmluft, og sæt en bageplade midt i ovnen og en bradepande i ovnens nederste rille.
  7. Vend dejen ud på et meldrysset bord, og fold den sammen én gang. Skær den i 3-4 grove stykker, og læg dem på et stykke bagepapir. Skyl hænderne i koldt vand, og prik fordybninger i dejstykkerne. Dryp med granolie, og drys med gransalt, eller stik et par små granskud i dejen til pynt (kan ikke spises).
  8. Flyt brødene med bagepapiret ind på den varme bageplade, og kast 1 dl vand i den varme bradepande. Luk ovnen, og bag brødene i ca. 15 min., til det lyder hult, når man banker dem i bunden.
  9. Sæt brødene til afkøling på en bagerist. Nyd granbrød som tilbehør til gryderetter eller med ost og tyttebærsyltetøj – eller som en lækker snak, evt. med lid ekstra granolie til at dyppe i.

Gran i maden: Sådan gør du

  • Brug kun gran, der er 100 % økologisk/ usprøjtet, og vær helt sikker på, at det enten er gran, lærk eller fyr.
  • Brug ikke taks, der er et lille stedsegrønt træ/busk, som vokser i mange haver. Taks har blanke, bløde nåle, der ikke stikker, dufter ikke af harpiks og har ikke kogler.
  • Rensning: Skyl enkelte granskud grundigt i koldt vand, og slyng dem tørre.
  • Friske grannåle: Klip nålene af med en saks. Opbevar dem i en frysepose i køleskab i 2-3 dage, eller frys dem.
  • Tørrede grannåle: Læg de rensede granskud på en bageplade, og sæt dem i ovnen ved 50 grader i ca. 1 time (eller lad dem tørre ved stuetemperatur i 4-5 dage). Ryst de tørre nåle af, og opbevar dem i glas med tætsluttende låg. Mal dem fint i en kaffemølle før brug.
  • GRANSALT Brug som krydderi til kød, fisk og grøntsager.
    Arbejdstid: 5 min.
    3 spsk. tørrede grannåle (se ovenover)
    125 g flagesalt (f.eks. Maldon eller Læsø)
    1. Mal de tørrede grannåle til pulver – brug f.eks. en elektrisk kaffemølle.
    2. Bland granpulver med flagesalt, og fyld på små glas med tætsluttende låg.