Granola: mysli med tørrede frugter og nødder
4
Ingredienser
- 1 spsk kokosolie
- 2 spsk ahornsirup/agavesirup
- 2 tsk kanel
- 150 g grove havregryn (hvis du vil lave den glutenfri, bruges quinoa/boghvede/risflager i stedet)
- 2 dl mandler, hakket
- 2 dl valnødder, hakket
- 2 dl kokosmel
- 2 dl solskinskerner
- 2 dl sesamfrø
- Evt. tørrede frugter
Sådan laver du mysli
- Varm kokosolie og ahornsirup i en gryde på lav varme, så det bliver helt flydende. Bland kanel i.
- Bred alle de øvrige ingredienser ud på en bageplade beklædt med bagepapir, og hæld olieblandin-gen ud over. Sørg for at blande godt igennem, så alt er dækket af kokosblandingen.
- Kom i en varm ovn på 170 grader i ca. 10 min. Det må endelig ikke få for meget, så hold øje – lige så snart det begynder at dufte, skal du være opmærksom. Lad det køle af, og bland evt. med tørrede frugter, og kom på glas når det er helt koldt!
- Server på yoghurt og sammen med hakkede æbler til et morgenmåltid.
- Forslag til tørrede frugter
- 50 g gojibær (et tørret bær, der har et højt indhold af mineraler og antioxidanter. Kan købes i helse-kostbutikker)
- 50 g sultanas (en mindre rosin, der er lidt mere sur)
- 50 g tørrede morbær (fås i helsekostbutikker og er ret dyre – til gengæld har de et højt niveau af antioxidanter)
- 50 g hakkede mørke abrikoser