Kalvekotelet

Grillet kalvekotelet med nye grøntsager og peberfrugtdip med mandler

Sommergrøntsager og et stykke godt grillet kalvekød er den simple, men superlækre, hovedret. Og peberfrugtdippen bliver din nye favorit.

4

Ingredienser

  • 1 løg
  • 2 røde peberfrugter
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 fed hvidløg, finthakket
  • 1 dl mandler
  • 1 tsk chili, finthakket
  • 1 spsk æbleeddike
  • salt og peber
  • ½ spidskål
  • ½-1 bundt små gulerødder
  • 250 g friske ærter
  • 1 lille klat smør
  • 1 fed hvidløg, finthakket
  • 2 spsk skalotteløg, finthakket
  • 1 tsk citronskal, revet
  • 1 spsk frisk estragon, finthakket
  • salt og friskkværnet peber
  • 4 kalvekoteletter af ca. 175 g pr stk
  • olie til pensling
  • lidt ekstra friske estragonblade
  • Tilbehør: nye kartofler eller brød

Sådan gør du

  1. Pil løget, og fjern kerner og stilk fra peberfrugten. Skær løg og peberfrugt i mindre stykker, og steg det i en gryde med lidt olivenolie, til det bliver mørt. Tilsæt hvidløg, mandler, chili og vand, og lad det simre under låg ca. 15 minutter. Blend peberfrugtdippen med olivenolie, og krydr med æbleeddike, salt og peber.
  2. Snit spidskålen i både, skrab gulerødderne og halver dem på langs. Bælg ærterne, og kom dem i en skål. Kom 1 cm vand og smør i en gryde, og bring det til kogepunktet sammen med gulerødderne. Lad det simre 2-3 minutter, tilsæt så spidskålen og læg låg på gryden. Lad det hele dampe, til spidskålen er mør, og hæld vandet fra. Krydr med en klat smør, hakket hvidløg, skalotteløg, revet citronskal, estragon, salt og friskkværnet peber. Pensl kødet med lidt olivenolie, og grill det 2-3 minutter på hver side. Krydr med salt og peber.
  3. Servér grillet kalvekotelet med nye grøntsager, og drys med nybælgede grønne ærter og lidt frisk estragon. Servér peberfrugtdippen og evt. nye kogte kartofler til.
  4. Få mere inspiration til lækker mad på Altfordamerne.dk/opskrifter
SE OGSÅ på Hjemmet.dk: Grillspyd med havtaske og citron