Grillstegt kotelet med sennepssovs

Grillstegt kotelet med sennepssovs

En lækker marineret grillret bestående af kotelet med spidskål og sennepssovs.

4 personer

Ingredienser

  • Arbejdstid: 40 min.
  • Marinering: 1-6 timer
  • Grilltid: 25 min.
  • 4 svinekoteletter (2-3 cm tykke)
  • 1-2 spidskål
  • 3 spsk. olivenolie
  • salt og peber
  • BBQ-krydderi:
  • 3 spsk. farin
  • 2 spsk. groft salt
  • 2 spsk. stærk paprika
  • 1-2 tsk. hvidløgspulver
  • 1 tsk. stødt chili (eller cayenne)
  • 1 tsk. knust sort peber
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • Sovs:
  • 1-2 citroner (øko)
  • 3 spsk. grov dijonsennep
  • 1-2 spsk. dijonsennep
  • 2-3 spsk. honning
  • ¼ l syrnet fløde (eller cremefraiche)
  • 1 lille bundt citrontimian
  • salt og friskkværnet
  • sort peber

  1. Bland alle ingredienser til BBQ-krydderi godt sammen. Vend koteletterne grundigt med halvdelen af krydderiblandingen, og læg dem i en frysepose. Sæt dem i køleskabet i 1-6 timer.
  2. Sovs: Vask citronen, riv skallen fint, og pres saften – der skal være 3 spsk. saft. Rør citronskal og -saft sammen med honning, sennep og syrnet fløde, og smag til med fintsnittet citrontimian, salt og peber.
  3. Rens spidskålene, del dem i både, og smør dem godt med olie.
  4. Tag koteletterne ud af køleskabet, 20-30 min. før de skal steges. Dup dem tørre med køkkenrulle, og pensl dem med olivenolie. Steg dem på en middelvarm grill i 8-12 min. på hver side (afhængig af tykkelse). Steg dem rosa (65 grader), så er kødet mest saftigt.
  5. Steg spidskålsbådene på grillen på alle sider, til de er møre (ca. 10 min.). De må gerne blive mørke; det smager godt. Krydr med salt og peber.
  6. Servér de grillstegte koteletter med spidskål og den kolde sovs. Giv evt. nye kartofler til.