Grillstegte nye kartofler og gulerødder
Grøntsager over grillen er både sprødt og sundt. Prøv denne grillvariant med nye kartofler og gulerødder med krydderurter.
4 personer
Ingredienser
- Arbejdstid: 30 min.
- Koge/stegetid: 20 min.
- 750 g nye kartofler
- 1 kvist frisk løvstikke
- 750 g nye gulerødder
- 1 portion BBQ-krydderi (se Grillstegt svinekotelet)
- Krydderurtedip:
- ¼ l græsk yoghurt 2%
- ½-1 dl piskefløde
- 1 spsk. citronsaft
- 1 dl hakkede krydderurter (efter smag f.eks. dild, persille, purløg, estragon, mynte)
- 1 rødløg
- Skrub kartoflerne rene, og kog dem i velsaltet vand med løvstikkekvisten i 8 min. Hæld dem i et dørslag, og skyl dem med koldt vand.
- Skrub eller skræl gulerødderne. Kog 1 liter vand op med 3 spsk. BBQ-krydderi og ½ spsk. groft salt, og kog gulerødderne deri i 4 min. Hæld dem i et dørslag.
- Træk kartofler og gulerødder på spyd. Pensl dem med olie, og drys med BBQ-krydderi. Steg dem på en middelvarm grill, til de er møre (5-10 min.)
- Pisk yoghurt og fløde sammen, og smag til med citronsaft, salt og peber. Tilsæt hakkede krydderurter efter smag – én slags eller en blanding og finthakket rødløg.
- Servér de grillede kartofler og gulerødder med krydderurtedip.