På menuen: Spicy suppe med gulerod & ingefær
Lækker og skøn opskrift på suppe med masser af smag.
4
Ingredienser
- 2 tsk olivenolie
- 1 lille hakket løg
- 1 fed knust hvidløg
- 450 g snittede gulerødder
- 1 kartoffel i tern
- 3 cm friskreven ingefær
- ca. ½ liter grønt- eller hønsebouillon
- saft af 1-2 appelsiner
- salt, friskkværnet peber
- Servering:
- ½ portion Dukkah med pistacie
- 1 pakke fuldkorns-nan.
- Frisk koriander eller mynte
- Dukkah med pistacie:
- 30 g sesamfrø
- 2 spsk korianderfrø
- 1 spsk spidskommen
- 50 g ristede, afskallede pistaciekerner
- 1 tsk havsalt
- ½ tsk sort peber
Sådan gør du:
- Varm olien i en gryde og sauter løg, hvidløg, gulerødder, kartoffel samt ingefær heri under omrøring. Hæld bouillon ved. Lad det hele snurre ca. 30 minutter, blend eller purer suppen, afkøl og smag den til med appelsinsaft samt yderligere krydderier som salt og peber. Server suppen med et godt drys dukkah og lidt fuldkorns-nan samt evt. koriander eller mynte.
- Dukkah med pistacie:
- Rist sesam- og korianderfrø med kommen. Rist derefter pistaciekernerne, bland og blend dem med den ristede sesamblanding og krydderier. Opbevar krydderblandingen i et tætsluttende glas, den holder sig fint tre-fire uger.
- Energi pr. person: 340 kcal., fedt 30%, protein 14%, kulhydrat 56%