Harissa beef & tabbouleh
Skøn sommerret med masser af smag
4
Ingredienser
- 1-2 tykke bøffer a 250-300 g
- 1-2 tsk harissapasta
- 2 tsk olivenolie
- 1 spsk sorte sesamfrø
- grønne blade, f.eks. ramsløg eller miniromaine
- Tabbouleh:
- 1 dl grov couscous
- 1 dl kogende vand eller bouillon
- 1 økologisk citron
- 1 tsk olie
- 1-2 spsk honning
- 100 g granatæblekerner
- 125 g snittede sukkerærter
- 1 bdt. hakket persille
- 2 tsk olivenolie
- salt, peber
- 1 pakke fuldkornsnaan
Sådan gør du:
- Skær kødet i knap ½ cm tykke skiver, vend det med harissa og olie samt lidt salt. Sæt det på små spid, og grill eller steg det kort på begge sider.
- Kom couscoussen i en skål, hæld kogende vand eller bouillon over, lad grynene trække, til de har opsuget væden.
- Skær citronerne i små stykker, vend dem med olie, steg dem møre i en pande under omrøring, og vend honningen i til sidst. Steg videre, til citronerne karamelliserer. Vend citronerne med saft og lage i couscoussen sammen med granatæblekerner, sukkerærter og persille. Smag godt til med olivenolie, salt og peber.
- Anret spiddene på grønne blade, og spis dem med tabbouleh og naanbrød.
- Energi pr. person: 480 kcal, fedt 30%, protein 21%, kulhydrat 49%