Hasselnøddeæg med bærstøv
Små hasselnøddesøde æg, der hitter hos både store og små. Bag det fine, syrligsøde bærstøv gemmer sig blød nougat tilsat knasende, karamelliserede hasselnødder. Dejligt nemme og drønlækre! Her får du opskriften på de fine små og knasende påskeæg:
Ca. 15 æg
Ingredienser
- Af Maja Ambeck Vase
- 75 g hasselnødder
- 75 g sukker
- 100 g blød nougat af god kvalitet
- 100 g mælkechokolade
- 3-4 spsk frysetørret hindbær- og solbærpulver
Sådan gør du
- Rist hasselnødderne i 5 minutter ved 200 grader, og gnub hinderne af i et rent viskestykke. Hak dem groft. Smelt sukker til gylden karamel i en gryde, og rør hurtigt de hakkede nødder i.
- Hæld massen ud på et stykke bagepapir, og lad den køle helt af. Blend 100 g til mel, og hak resten groft.
- Kom nougat, hasselnøddemel og grofthakkede hasselnødder i en skål, og bland det godt sammen. Form små æg af massen, og stil dem på køl et øjeblik.
- Smelt chokoladen i en skål over vandbad. Pensl/smør et tyndt lag chokolade på et æg, og rul det straks i de frysetørrede bær. Gentag med alle æg. Opbevar æggene i en lufttæt beholder i køleskabet.
- Tip: Du kan erstatte mælkechokoladen med mørk chokolade, hvis du er mere til det.
9 skønne hjemmelavede påskeæg
-
Lav dit eget påskeæg
-
Påskeæg med pistacie og syltet ingefær
-
Påskeæg med hård og blød nougat
-
Hjemmelavede påskeæg med pistacie og orangenougat
-
Lav dine egne påskeæg med nougat og marcipan
-
Chokoladepåskeæg
-
Påskeæg med smag af hvid chokolade, brombær og lakrids
-
Nemme påskeæg med kokos, du hurtigt kan lave
-
Chokoladeæg med irish coffee