Lagkage opskrift med hindbær, creme og chokoladeglasur

Hindbærlagkage med creme og chokoladeglasur

Kokken Maya Gry er medforfatter til bøgerne "Kernesund mad på farten" og "Kernesund Børnefødselsdag", der indeholder opskrifter uden sukker, mælk og gluten, som særligt er gode for børn og voksne med ADHD, Tourette eller autisme. Her får du opskriften på hendes yndlingsdessert!Du kan læse mere om "kernesund" og Maya Gry i denne uges ALT for damerne (nr. 52 – 2011).

Ingredienser

  • Bunde:
  • 3 hele æg
  • 150 g birkesød
  • 2 spsk. vand
  • 1 tsk. bagepulver
  • 125 g lyst glutenfri mel, f.eks. Finax, Dovers eller anden lys mel blanding.
  • Creme:
  • 6 dl. soja piskefløde
  • 2 spsk. kokos sukker eller birkesød
  •  1 bakke friske hindbær eller 250 g frosne, drænet for væske
  • 50 g mørk, sukkerfri, hakket chokolade
  • Glasur:
  • 3 store spsk. kokosolie med top
  • 3 spsk. kakao
  • 3 spsk. flydende honning
  • 50 g smeltet kakaosmør
  • Frysetørret hindbær, friske bær og blomster til pynt

Sådan gør du

  1. Samling af bund:
  2. Pisk æggene godt sammen med birkesød. Tilsæt de øvrige ingredienser og vend melet i massen til sidst. Dejen hældes i en smurt spring form og bages 20-25 min. ved 180 grader.
  3. Bunden afkøles og flækkes med en skarp kniv, så der nu er to bunde.
  4. Samling af cremen:
  5. Pisk soja fløden stiv med kokos sukker eller birkesød. Pisk de friske bær i cremen. Vend den mørke chokolade i cremen.
  6. Samling af glasuren:
  7. Kom kokosolie, kakao, honning og kakaosmør i en skål. Pisk massen glat med en hånd mikser.
  8. Find et fint fad og læg den ene lagkagebund nederst. Fordel hindbær cremen på bunden og læg toppen på. Smør forsigtigt glasuren på den øverste lagkage bund og pynt med frysetørret hindbær, blomster, lys og flag.