Hindbærsnitter

Skønne sprøde hindbærsnitter

De danske hindbær er bare de bedste. Nyd dem, som de er, brug dem i desserter, eller sylt dem til herligt syltetøj.

5-10 stk.

Ingredienser

  • 175 g smør
  • 250 g hvedemel
  • ¼ tsk. hjortetakssalt
  • 2 æggeblommer
  • 50 g flormelis
  • Fyld:
  • 1 dl hindbærmarmelade
  • Pynt:
  • 2 dl flormelis
  • 2 spsk. vand
  • kagekrymmel

  1. Smuldr smørret i hvedemelet, og tilsæt hjortetakssalt, æggeblom-mer og flormelis. Saml dejen, og pak den ind i plastfilm. Lad den hvi-le 30 min. i køleskab. Del dejen i 2, og rul hvert stykke ud til en rek-tangel (10 cm bred og 35 cm lang), dejen skal være ca. ½ cm tyk. Læg den ene dejplade over på en plade med bagepapir. Fordel hind-bærmarmeladen over, og læg den anden dejplade over.
  2. Bag kagen ved 180 gr. i ca. 20 min. på midterste ovnribbe. Skær kagen i 7 cm brede snitter, som evt. kan halveres.
  3. Rør flormelis og vand sammen til glasur, og smør den på snitterne, mens de stadig er varme. Drys med kagekrymmel, og lad kagerne køle af inden servering.