hjemmelavet granola

Hjemmelavet granola

Det er heldigvis ikke spor svært at lave sødt og sprødt tilbehør til din yoghurt.

4

Ingredienser

  • 150 g blandet tørret frugt
  • 300 g grovvalsede havregryn
  • 1 spsk jomfrukokosolie
  • 150 g blandede mandler, valnødder, pistacienødder, pekannødder, cashewnødder, sesamfrø, hele hørfrø og græskarkerner
  • 2 spsk honning
  • 1 dl æblejuice
  • 1 spsk vaniljepulver
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk uraffineret flagesalt
  • 1 knsp friskkværnet peber

  1. Sådan gør du:
  2. 1. Sæt ovnen på 150 grader. Skær de tørrede frugter i små stykker, og læg dem i en skål. Bland havregryn, jomfrukokosolie, nødder, frø, honning, æblejuice og krydderier i en pande, og varm massen op under omrøring, til kokosolien er smeltet og saltet opløst. Bland det grundigt, og fordel det på en bageplade med bagepapir.
  3. 2. Sæt det i ovnen ved 150 grader i cirka 40 minutter. Rør i det cirka hvert 10. minut. Når det er gyldent og sprødt, tager du det ud. Lad det køle af, og bland herefter de tørrede frugter i.