Hjemmelavet rødkål opskrift

Skøn hjemmelavet rødkål

Lækker hjemmelavet rødkål - det hører sig til på julebordet, både juleaften, men også til julefrokosten. Her får du en nem opskrift på klassisk hjemmelavet rødkål.

Rødkål til 6 personer

Ingredienser

  • Arbejdstid: 45 min.
  • Kogetid: 1 time og 15 min.
  • 1 rødkål, 1250-1500 g
  • 50 g smør eller andefedt
  • 2 dl ribs- eller solbærsaft eller gelé
  • 1 dl bærvineddike eller balsamico
  • 2 tsk. salt
  • 10 stk. hel sort peber
  • 5 hele nelliker
  • 2 hele allehånde
  • 2-3 spsk. sukker
  • salt og peber

Sådan laver du hjemmelavet rødkål

  1. Skær stokken ud af kålen, og snit kålen fint.
  2. Smelt smør eller andefedt i en gryde, og vend kålen i, så den bliver blank.
  3. Tilsæt saft, eddike, salt og krydderier i et tefilter eller lignende, og lad kålen simre under låg i 1 time.
  4. Tag låget af, og lad kålen koge igennem, til væsken er næsten fordampet. Smag til med sukker, salt og peber.
  5. Tip: Er du i tidsnød, kan et glas med færdigkøbt rødkål nemt kan piftes op med lidt frisk saft og bæreddike.