Hurtige solbærmuffins
Solbær er vidunderligt at komme i kager, da det kan modstå alt det søde.
10
Ingredienser
- 225 g mel
- 100 g sukker
- 2 tsk bagepulver
- 100 g skyllede solbær
- 1 stort æg
- 2 ¼ dl mælk
- 3 spsk vindruekerneolie.
Sådan laver du solbærmuffins:
- Bland mel, sukker og bagepulver, og tilsæt solbærrene. Pisk æg, mælk og olie sammen, og hæld det i melblandingen.
- Rør dejen let sammen, og fordel den i muffinforme af papir, som evt. lægges i en fast muffinform.
- Fyld kun ¾ op, da dejen hæver meget under bagningen.
- Bag kagerne nederst i ovnen ved 200 grader i ca. 15 min.