Hvid gløgg med mandler
Klassisk hvid gløgg med mandler, ingefær og sultan rosiner. Få opskriften på den hvide gløgg her.
Hvid gløgg med mandler til 4 personer
Total:30 minutter
Ingredienser
- 1 dl rørsukker
- 1 dl vand
- ½ tsk citronskal (økologisk citron)
- 2 stænger kanel
- ¼ tsk hel nellike
- 1½-2 cm frisk ingefær skåret i 1 mm tynde skiver
- 75 g mandelsplitter eller grofthakkede, smuttede mandler
- 75 g sultan rosiner
- ca. 7 dl hvidvin.
Sådan laver du hvid gløgg
- 1. Kom rørsukker og vand i en gryde og varm det op til kogepunktet. Tilsæt citronskal, kanel, nellike, ingefær og kog 1-2 min.
- 2. Tag gryden af varmen og lad det trække 15 min. og gerne lidt længere, hvis du har tid.
- 3. Sigt krydderierne fra sukkerlagen eller lad dem blive i den krydrede lage. Tilsæt hvidvin, rosiner og mandler og opvarm gløggen forsigtigt uden at koge.
- 4. Servér hvid gløgg sammen med æbleskiver eller andet juleorienteret sødt.