Sådan laver du pandekager med hyldebær
Hyldebær smager skønt, men er giftige rå, så husk at koge dem i mindst 15 minutter. Her har vi brugt hyldebær i lækre pandekager - server de nybagte hyldebærpandekager med ahornsirup, sirup eller kanelsukker på toppen. Mums!
Total:30 minutter
Arbejdstid:10 minutter
Ingredienser
Det skal du bruge:
- 150 g hvedemel
- 2 tsk sukker
- 1 tsk bagepulver
- 1/4 tsk salt
- 2 dl mælk
- 25 g smeltet smør
- 125 g friske eller frosne hyldebær
- Tilbehør: ahornsirup, sirup eller kanelsukker
Sådan laver du hyldebærpandekager
- Læg hyldebærrene i en gryde, dæk med vand og kog dem stille i 15 min. Dryp bærrene af i en sigte.
- Bland de tørre ingredienser i en skål og tilsæt mælk.
- Rør dejen jævn og tilsæt smeltet smør og hyldebær. Bag dejen til tykke pandekager på en varm pande og server med det valgte tilbehør.