Insalate caprese
En super simpel ret, der står og falder med råvarernes kvalitet. Brug derfor god tid på at finde de mest modne tomater, den bedste mozzarella og den smukkeste basilikum.
2
Ingredienser
- 400 g blandede tomater af ekstrem høj kvalitet (San marzano, Tyrehjertetomater etc.)
- 200 g mozzarella (igen af høj kvalitet)
- 1 lille bundt basilikum
- 2-3 spsk olivenolie
- 1 spsk hvidvinseddike
- salt, peber og sukker
Sådan laver du Insalate caprese
- Lad tomaterne have rumtemperatur. Så smager de nemlig af meget mere. Skær tomaterne ud i grove stykker og marinere dem i olivenolie og hvidvinseddike. Smag til med salt, peber og sukker. Riv mozzarellaen i grove stykker udover tomaterne og drys med rund hånd med basilikum.
- Server straks med godt brød til.
- Se også opskrift på frisk tun med sumak og granatæble.