nytårsdessert Islagkage med citronblondie og orangeis

Perfekt til nytår: Islagkage med citronblondie og orangeis

Slut året af lækker islagkage, der med fordel kan laves dagen før og derfor er en nem gæstedessert. Bunden har smag af hvidcitron og hvid chokolade, hvilket er perfekt til den cremede appelsinis.⁠

12

Ingredienser

  • CITRONBLONDIE⁠
  • 225 g smør⁠
  • 225 g hvid chokolade⁠
  • 4 æg⁠
  • 200 g sukker⁠
  • fintrevet skal af 1 citron⁠
  • 150 g hvedemel⁠
  • ORANGEIS⁠
  • 200 g kondenseret mælk⁠
  • 1 tsk vaniljesukker⁠
  • 1 dl appelsinsaft⁠
  • fintrevet skal af 2 appelsiner⁠
  • 5 dl piskefløde⁠
  • DESUDEN⁠
  • 100 g mørk chokolade, smeltet⁠
  • 1 tsk revet appelsinskal⁠
  • spiseligt glimmer⁠

  1. CITRONBLONDIE⁠
  2. Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Smelt smør i en gryde, tilsæt hvid chokolade, og lad den smelte. Rør det sammen og køl af. Pisk æg og sukker sammen. Tilsæt citronskal og mel. Pisk til en luftig dej i et par minutter. Vend chokolade-smørblandingen i dejen, og hæld den i en springform beklædt med bagepapir (diam. ca. 24 cm). Bag kagen i ca. 40 minutter midt i ovnen. Den må gerne være lidt blød i midten. Lad kagen køle af i springformen.⁠
  3. ORANGEIS⁠
  4. Rør kondenseret mælk sammen med vaniljesukker, appelsinsaft og -skal. Tilsæt fløden, og pisk blandingen til en let skum. Beklæd indersiden af springformen med kageplast (eller en bred strimmel bagepapir), og hæld isen på kagebunden. Stil islagkagen i fryseren i minimum 6 timer, men gerne til dagen efter.
  5. Opskriften fortsætter efter billedet...⁠
  6. SERVERING⁠
  7. Inden servering fjernes springformen og kageplasten. Placer kagen på et fad, og pynt med striber af smeltet chokolade, lidt appelsinskal og spiseligt glimmer. Stil islagkagen tilbage i fryseren, og tag den ud ca. 15 minutter, inden den skal serveres.⁠
  8. TIP
  9. Har du orangeis til overs, smager det også dejligt til lune pandekager.⁠