Juleroulade med appelsinsmørcreme og marcipanovertræk

Juleroulade med appelsinsmørcreme og marcipanovertræk

Det er den tid på året, hvor vi rigtig skal hygge os med julens søde sager.Her får du opskriften på juleroulade med appelsinsmørcreme og marcipanovertræk

10-15 portioner

Total:15 minutter

Ingredienser

  • Rouladebund:
  • 3 æg
  • 100 g sukker
  • 100 g mel
  • ¼ tsk. bagepulver
  • Smørcreme:
  • 150 g smør
  • 1½ dl flormelis
  • 2 æggeblommer
  • 2 tsk. fintrevet appelsinskal
  • ½ dl appelsinlikør (Gran Marnier) el. appelsinsaft
  • Marcipanovertræk:
  • 2-3 spsk. appelsinmarmelade
  • 400-500 g rå ren marcipan
  • Pynt:
  • flormelis
  • strimler af appelsinskal

Rouladebund:

  1. Pisk æg og sukker med en håndmikser ca. 10 min.
  2. Drys mel og bagepulver igennem en si, og vend det i æggeskummet med en dejskraber.
  3. Smør dejen ud i en ca. 1 cm tyk firkant (18 x 25 cm) på bagepapir på en bageplade.
  4. Bag rouladebunden midt i en 200 grader varm ovn ca. 12 min., til den er lidt lysebrun i kanterne.
  5. Drys et nyt stykke bagepapir med sukker. Vend rouladebunden ud på det, så undersiden af det gamle bagepapir vender opad. Kom lidt vand på hænderne, og dup vanddråber på bagepapiret. Vent et par min. og hiv bagepapiret af.
  6. Smørcreme:

  7. Pisk blødt smør og flormelis skummende. Tilsæt gradvist æggeblommer og appelsinskal. Rør gradvist appelsinlikør, Gran Mariner eller appelsinsaft i cremen.
  8. Roulade:

  9. Smør et lag smørcreme i et jævnt lag på rouladebunden, og rul den fast sammen til en roulade. Pak rouladen ind i bagepapiret.
  10. Lad rouladen hvile ca. 1 time i køleskab, til smørcremen har sat sig.
  11. Juleroulade:

  12. Tril marcipanen tyndt ud imellem to stykker bagepapir til et stykke på ca. 25 x 30 cm. Smør et lag appelsinmarmelade i et tyndt lag i en firkant (18 x 25 cm) på midten af marcipanen. Læg rouladen i midten af firkanten med marmelade.
  13. Pak rouladen ind i marcipanen. Læg rouladen på et fad med samlingen nedad.
  14. Drys flormelis igennem en si over rouladen, og kom fine strimler (julienne) af appelsinskal på toppen.