Julesnaps med stjerneanis
Lækker hjemmelavet julesnaps lavet på Brøndum snaps - julesnapsen får smag fra appelsin og stjerneanis og smager skønt iskold til julefrokosten.
1 flaske julesnaps
Ingredienser
- 1 usprøjtet appelsin
- 10 stjerneanis
- 1 flaske Brøndums Snaps
Sådan laver du julesnaps med stjerneanis
- Skyl og aftør appelsinen. Skræl en lang strimmel af den yderste skal af med en kartoffelskræller, og kom den i en flaske.
- Tilsæt 10 stk. stjerneanis. Bræk dem evt. i mindre stykker.
- Hæld snapsen over, og lad den trække 1 uges tid.
- Si snapsen, og hæld den tilbage på flasken. Den smager godt iskold til julefrokosten.