Kalv i sommerfrikasse
En skøn sommerret med spæde grøntsager og vildmosekartofler.
4
Ingredienser
- 700 g sprængt kalvespidsbryst
- 3-4 friske små gulerødder pr. person
- 2 friske grønne asparges pr. person
- 100 g sugar snaps
- 1 bundt forårsløg
- 2 gulerødder
- 1 pastinak
- 1 zittauerløg
- 4 laurbærblade
- En håndfuld sorte peberkorn
- 1/4 liter fløde
- 1/4 liter mælk
- Saften fra 1 citron
- 4 pasteuriserede æggeblommer
- Salt
- Tilbehør
- Små vildmosekartofler (nok til 4 personer)
Sådan gør du
- Dæk kalvespidsbrystet med vand og tilsæt laurbærblade, sorte peberkorn og zitauerløg. Kødet skal braiseres i ca. 2 timer ved 170 grader ind til det er mørt. Tag spidsbrystet op og kog lagen ind til halvdelen. Tilsæt herefter fløde og mælk. Kog lagen ind til den har en passende konsistens. Du kan evt. jævne den lidt.
- Pisk de fire æggeblommer sammen i en skål med 1 dl af saucen, og tilsættes derefter resten af saucen, mens du pisker. Smag til med citron, salt og peber.
- Snit pastinak og gulerødder fint i tern og skær kødet i grove stykker. Det hele tilsættes saucen og simrer til grøntsagerne er møre. Saucen må ikke koge,
- Server med små vildmosekartofler og top med friske grønne asparges, sugarsnaps, fint snittede forårsløg og små gulerødder.