Kalvefrikassé: lav en lækker hjemmelavet kalvefrikassé
Skøn dansk sommermad - kalvefrikassé med nye danske kartofler.
Kalvefrikassé til 6 personer
Total:1 time 45 minutter
Ingredienser
- Kalvefrikassé
- Arbejdstid: 45 min.
- Kogetid: ca. 1 time
- Fryse-egnet
- 1 kg kalvekød (tern af hals eller bov)
- 1 liter bouillon eller vand og 250 g blandede suppeurter (f.eks. løg og selleri)
- 2 laurbærblade
- 50 g smør
- 1 dl hvedemel
- 6-8 tynde porrer (ringe)
- 500 g nye gulerødder (små stykker)
- 250 g fine grønne ærter
- Tilbehør:
- Kogte pillekartofler
- Drys:
- Bredbladet persille (hakket)
Sådan laver du kalvefrikassé
- 1. Kog kødet i bouillonen eller i vandet sammen med suppeurterne. Tilsæt laurbærblade, og kog kødet ved svag varme under låg i ca. 1 time, til det er mørt.
- 2. Si suppeurterne fra, og lav nu sovsen af kogelagen. Smelt smørret i en gryde og rør melet i, til det er opsuget. Tilsæt gradvist kogelagen fra kødet, mens der piskes, og lad sovsen småkoge i ca. 5. min.
- 3. Hold kødet varmt i sovsen. Tilsæt nu gulerødderne og porrerne og kog stuvningen i ca. 5 min. Kom ærterne i de sidste 2 min.
- 4. Smag retten til med salt og peber. Anret den med kogte kartofler, drys med persille og servér.