Boller med nutella og lakrids

Lækre boller med nutella & lakrids

Bollerne er fyldt med en lækker nutella og drysset med lakridssukker.

9-12 stk.

Ingredienser

  • Arbejdstid: 1 time
  • Hævetid: 1 time og 15 min.
  • Bagetid: 20 min.
  • Dej:
  • 25 g gær
  • 3½ dl kærnemælk
  • 1 spsk. honning
  • ½ tsk. salt
  • ca. 400 g hvedemel
  • 25 g blødt smør
  • Fyld:
  • 100 g hasselnøddecreme (nutella eller nocciolata)
  • Pynt:
  • 1 æg
  • 1 knsp. salt
  • 2 spsk. sukker
  • 2 tsk. lakridspulver

Sådan bager du boller med nutella

  1. Rør gæren ud i lun kærnemælk (maks. 37 grader), og tilsæt honning og salt. Rør melet i væsken, og rør dejen sammen. Ælt dejen blank og smidig – gerne på maskine. Lad den hæve tildækket til dobbelt størrelse i 30-45 min.
  2. Vend dejen ud på et meldrysset bord, og rul den ud til en plade (ca. 30x30 cm).
  3. Del dejen i 9 eller 12 kvadrater, og læg en lille skefuld hasselnøddecreme på hver.
  4. Saml de 4 hjørner omkring fyldet, knib dejen sammen, og læg bollerne med samlingen nedad på en bageplade med bagepapir. Lad dem hæve tildækket i ca. 30 min.
  5. Pisk ægget sammen med salt, og si det. Pensl bollerne med æg, drys med lakridspulver blandet med sukker, og bag dem i ovnen ved 220 grader varmluft i 15-20 min. Afkøl på en bagerist.