Kartoffel-sellerigratin
Næringsindhold
- Energi pr. person:650 Kcal
- Fedt:25 %
- Protein:16 %
- Kulhydrat:59 %
4
Ingredienser
- 1 selleriknold, ca. 350 g
- ¾ kg bagekartofler
- salt, groftkværnet peber
- 1 tsk friskreven muskatnød
- 75 g fintreven Grottelagret Gruyère
- ca. 7 dl sødmælk.
- Sprød salat:
- ½ fast iceberg i tern
- 1 snittet rødløg
- 2 udkernede, snittede cox orangeæbler.
- Dressing:
- 1 spsk olivenolie
- 1 spsk honning
- 2 spsk æbledike.
- Servering:
- 300 g brød.
Sådan gør du
- Skræl selleri og kartofler, del sellerien et par gange og snit begge dele i papirtynde skiver. Brug evt. en køkkenmaskine.
- Læg kartoffel- og selleriskiver lagvis i en bradepande af metal (35 x 25 cm) beklædt med bagepapir. Drys salt, peber, muskatnød og ost mellem lagene, hæld mælken over og sæt bradepanden i ovnen ved 200 grader 30-40 minutter, til kartofler og selleri er møre.
- Salat: Bland iceberg, rødløg og æble. Rør dressingen sammen og smag den til, før den blandes med salaten.
- Ved serveringen skæres gratinen i passende stykker og serveres med salat og brød.