Lækker og cremet kartoffellasagne med fisk, spinat og ostesauce
En lækker, cremet fiskelasagne, som smager mildt og godt.
Kartoffellasagne til 6-8 personer
Total:55 minutter
Ingredienser
- Ostesauce:
- 1 stor spsk smør
- 2 spsk mel
- ca. 8 dl mælk
- 200 g flødeost, f.eks. Philadelphia (de økologiske har tendens til at skille, når de varmes op)
- 50 g revet parmesan
- havsalt og friskkværnet peber
- Fyld:
- 1 pakke friske lasagneplader
- 300 g frisk spinat, skyllet
- ca. 800 g hvid fisk, gerne torsk, kuller eller kulmule
- ca. 3 mellemstore kartofler i meget tynde skiver
- 2 spsk smør
- salt og peber
Sådan laver du kartoffellasagne med fisk, spinat og ostesauce
- Start med at lave ostesaucen ved at smelte smørret i en gryde, og rør så melet ud i smørret. Tilsæt mælken lidt efter lidt, imens du pisker grundigt, så der ikke kommer klumper i.
- Tilsæt flødeosten og parmesan, og rør rundt, til saucen er ensartet. Smag til med masser af friskkværnet sort peber og havsalt.
- Smør et ildfast fad med fedtstof, og start med at lægge et lag lasagneplader. Læg derpå et tyndt lag spinatblade og derpå et lag fisk. Krydr med rigeligt salt og peber, og fordel derpå et lag af ostesaucen over. Gentag processen med pastaplader, spinat, fisk og ostesauce.
- Læg nu kartoffelskiverne ud over i et tyndt lag, og fordel smørret over dem.
- Krydr med salt og peber, og bag lasagnen i ca. 35 min ved 200 grader.
- Lad den hvile 5-10 min, før du serverer den.