Kartoffelmad med bacon
Kartoffelmadder er en dansk klassiker. Anret kolde kogte kartofler på rugbrød, og top med alverdens lækkerier.
2 madder
Ingredienser
- Arbejdstid: 15 min.
- Stegetid: 6-7 min.
- 4 kolde, kogte kartofler
- 2 skiver groft rugbrød
- 4 små blade grøn salat
- 4 spsk. god mayonnaise
- 2 skiver bacon
- Drys: purløg og flagesalt
- Læg salatblade på hele eller halve skiver rugbrød.
- Skær kartoflerne i både, og læg dem på brødet.
- Steg halve skiver bacon sprøde i 2-3 min. på hver side i olie på en slip let-pande. Lad den stegte bacon dryppe af på ren køkkenrulle.
- Læg bacon og purløg på toppen af kartoffelmadderne, og drys med salt.