Hjemmelavet kebab - nem opskrift
Hjemmelavet kebab er luksusfastfood, der er sundt og let at lave. Start med at marinere kødet, mens det øvrige klargøres. Få her opskriften på en "hverdagsfavorit" hjemme hos madskribent Lone Kjær. Kebab med et lille tvist, så der sker lidt nyt på middagsbordet.
4
Total:30 minutter
Ingredienser
Kød og marinade
- 2 tsk garam masala
- 1 fed hvidløg
- ¼ tsk chiliflager
- 4 oksebøffer, ca. 400 g
- 4 spsk olivenolie
- flagesalt og peber
Hjemmelavet dressing til kebab
- 2 dl cremefraiche 18%
- 1 spsk mayonnaise
- 2 fed presset hvidløg
- flagesalt og peber
Grønt fyld
- ½ spidskål
- ½ tsk flagesalt
- ¼ tsk sukker
- 200 g cherrytomater
- 1 agurk
Topping
- 1 frisk chili
- 1 bundt frisk koriander
- 8 fladbrød (kan erstattes af pitabrød)
Sådan gør du:
- Kødet: Rør garam masala sammen med presset hvidløg, chiliflager og halvdelen af olien i en skål.
- Skær kødet i strimler, og vend det godt rundt i marinaden. Krydr med flagesalt og peber. Lad kødet marinere, mens det øvrige tilberedes.
- Dressing: Rør cremefraiche med mayonnaise og presset hvidløg, og smag dressingen til med flagesalt og peber.
- Fyld: Snit kålen fint, drys med salt og sukker og kram kålen godt. Halver tomaterne og skær agurk i skiver. Flæk chilien, skrab kernerne ud og hak chilien fint.
- Varm resten af olien på en pande og steg kød med marinade i ca. 4 minutter ved høj varme, mens du ryster lidt i panden undervejs.
- Lun brødene og fyld dem med kål, tomater, agurk og kød. Dryp dressingen over og top med frisk chili og koriander. Krydr med flagesalt og peber.