Opskrift på kokos-citronmuffins med frugtsalat

Kokos-citronmuffins med gul frugtsalat

8

Total:30 minutter

Ingredienser

  • 1 dl majs eller vindruekerneolie
  • 1 dl yoghurt naturel
  • 1 tsk citronskal, revet
  • ½ dl citronsaft
  • 1 tsk ingefær, revet
  • 100 g rørsukker
  • 2 æg
  • 125 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 75 g kokosmel
  • ½ mango
  • 1 banan
  • 1 passionsfrugt
  • 1 tsk ingefær, revet
  • 1 kvist mynte, bladene heraf, evt. grofthakket.

Sådan gør du

  1. Hæld vindruekerneolie og yoghurt i en skål sammen med citronskal, citronsaft, ingefær og sukker, og pisk det sammen. Tilsæt æggene et ad gangen, og pisk det jævnt. Bland hvedemel, kokosmel og bagepulver i en anden skål, og rør æggeblandingen heri.
  2. Fyld 8-10 små forme, f.eks. muffinforme 2/3 med dej og bag kagerne i ca. 18 min. ved 185 grader.
  3. Skræl mangoen og skær den i små tern. Skræl bananen og skær den i skiver. Halvér passionsfrugten og skrab saft og kerner ud i en skål. Bland mango, banan, passionsfrugt, revet ingefær og mynteblade sammen i en lille skål og server det som tilbehør til kagen. Servér evt. vaniljeis til.