Kokosmakroner

Nemme kokosmakroner: Få Trine Hahnemanns lækre opskrift

Kokosmakroner eller kokostoppe er den nemmeste kager, du kan bage. Og så smager de vidunderligt. Her får du en skøn - og nem opskrift:

20 stk. kokosmakroner

Total:40 minutter

Arbejdstid:10 minutter

Ingredienser

Kokosmakroner

  • 250 g sukker
  • 250 g kokosmel 
  • 4 æggehvider
  • 100 g god mørk chokolade, mindst 60% kakao, finthakket

Sådan bager du kokosmakroner

  1. Forvarm ovnen til 160 grader/varmluft.
  2. Bland sukker og kokosmel i en skål. Pisk æggehviderne stive i en anden skål, og vend dem derefter i kokosblandingen.
  3. Brug en spiseske til at sætte toppe af dejen på en bageplade beklædt med bagepapir. Spids dem lidt til i toppen. Bag dem i 8-10 minutter, og lad dem derefter køle af på en bagerist.
  4. Smelt chokoladen i en skål, der tåler varme, over en gryde med småkogende vand. Skålen må ikke røre vandet. Dyp bunden på hver makron i chokoladen.
  5. Læg dem på et rent stykke bagepapir, til chokoladen er stivnet. De kan holde sig i 2-3 uger i en lufttæt beholder.