Kold æblesuppe med vaniljeis

Kold æblesuppe med vaniljeis

Kold æblesuppe er en frisk og delikat dessert, der ikke ligger for tungt i maven. Denne suppe serveres med vaniljeis, men ristede mandelflager smager også skønt til suppen.

4-6 personer.

Ingredienser

  • 800 g syrlige madæbler
  • ½ l vand
  • 1 stang vanilje
  • 150 g sukker
  • 4-6 kugler vaniljeis
  • 4 spsk. rørsukker
  • 1 tsk. stødt kanel
  • frisk mynte

Sådan gør du:

  1. Skræl æblerne, og fjern kernehus og stilk. Skær æblerne i mindre stykker.
  2. Kog æblerne i vandet sammen med udskrabet vaniljestang ca. 15 min. (vaniljekornene skal du bruge senere).
  3. Miks suppen jævn i foodprocessor eller blender. Pres den gennem en sigte. Kog suppen op igen med sukkeret og vaniljekorn. Smag til. Køl suppen helt af.
  4. Bland ingredienserne til kanelsukkeret. Server den kolde suppe med vaniljeiskugler i, og drys med lidt kanelsukker.
  5. Pynt med frisk mynte. Server resten af kanelsukkeret til.