Koteletter med stegte æbler og rodfrugtmos
En mættende ret, hvor æblerne giver et syrligt modspil til bacon og rodfrugtmos.
4
Ingredienser
- 3 æbler, f.eks. Ingrid Marie, cox orange eller Elstar
- 100-150 g bacon, køb et stykke bacon som er saltet og tørret f.eks. fra Aalbæk-slagteren
- 700 g bagekartofler
- 1 pastinak
- 3 gulerødder
- 1 dl mælk
- 50 g smør skåret i tern
- revet muskatnød, salt og peber
- 4 koteletter
- olivenolie og lidt smør til stegning
- 1-2 fed hvidløg med skal
- 2 kviste salvie
- salt og peber
- Tilbehør: evt. en grøn salat.
Sådan laver du koteletter:
- Del æblet i kvarte, skær kernehuset væk og skær bådene i skiver.
- Skær bacon i små stykker, og steg det sprødt og gyldent på en pande. Hæld fedtet fra og tilsæt æblerne, og lad dem stege nogle minutter ved svag varme.
- Skræl kartofler, pastinak og gulerødder og kog dem i en gryde under låg. Hæld vandet fra og mos det godt. Rør med smør, lidt mælk og krydr med revet muskatnød, salt og peber.
- Steg koteletterne på en pande med olivenolie, lidt smør, salvie og hele hvidløgsfed – ca. 4 min. på hver side, indtil de er gennemstegte. Krydr med salt og peber.
- Anret koteletterne med de stegte æbler, bacon og rodfrugtmos.
- Prøv også æblesuppe med peberrodsskum, kylling og brøndkarse
- Få mere inspiration til lækker mad på altfordamerne.dk/opskrifter/