Kringle med rabarberfyld og rabarberglasur

Kringle med rabarberfyld og rabarberglasur

Et sikkert tegn på, at sommeren er på vej, er forårets første spæde rabarber. Brug de syrlige stængler i herligt bagværk.

ca. 12 stykker

Total:1 time 15 minutter

Ingredienser

Dej:

  • 100 g smør
  • 1 1/2 dl mælk (eller vand)
  • 25 g gær
  • 2 æg
  • 1 citron (øko)
  • 2 spsk. sukker
  • 1/2 tsk. salt
  • 350 g hvedemel

Fyld:

  • 450 g rabarber (tag 75 g fra til glasuren)
  • 75 g sukker
  • 1 spsk. majsstivelse
  • 1 spsk. citronsaft
  • 100 g marcipan

Glasur:

  • 50 g sukker
  • 1/2 dl vand
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1/4 vaniljestang
  • 150 g flormelis

Pynt:

  • 25 g ristede mandelflager

Sådan gør du:

  1. Dej: Smelt smørret, tilsæt kold mælk, og lad blandingen komme under 37 grader.
  2. Rør gæren ud i væsken, og tilsæt sammenpisket æg (tag lidt fra til pensling), fintrevet citronskal, sukker, salt og mel.
  3. Ælt dejen blank og smidig, og lad den hæve tildækket til dobbelt størrelse (ca. 1 time).
  4. Fyld: Rens rabarberne, og skær dem i små stykker (2x1 cm). Tag 75 gram rabarber fra til glasur, og bland resten med sukker, majsstivelse og citronsaft.
  5. Kringle: Vend dejen ud på et meldrysset bord, fold den sammen et par gange, og del den i 2 ens
  6. stykker. Rul dem ud til rektangler ca. 20 x 40 cm, og læg dem på bagepapir.
  7. Læg groftrevet marcipan og rabarberfyld ned langs midten af dejen, så der er 5 cm frit på hver langside.
  8. Klip eller skær siderne i 2 cm strimler ind til fyldet, og fold strimlerne ind over fyldet, så de mødes på midten. Lad kringlen hæve tildækket i ca. 1 time.
  9. Varm ovnen op til 175 grader varmluft. Pensl kringlerne med sammenpisket æg, og bag dem i
  10. 25-30 min., til de er gyldne og gennembagte. Afkøl på en rist.
  11. Glasur: Kog de 75 gram rabarber, sukker, vand, citronsaft og vaniljestang stille under låg i 10 min., og si saften uden at presse frugten i sigten.
  12. Sigt flormelissen, og rør 3-4 spsk. rabarbersaft i, til passende konsistens – justér evt. konsistensen med 1-2 teskeer kogende vand. Dryp glasuren over kringlen, og drys med ristede mandelflager.