Krydrede kyllingelår med fetadip og kålsalat
Kylllingelårene har smag fra det mellemøstlige køkken i denne libanesiske ret, som skal simre i 45 minutter. Sødmen fra de brunede løg og kanel vil få dit køkken til at dufte fantastisk. TIP: Her er brugt hele kyllingelår, men det kan også være en hel kylling, der parteres.
4
Total:55 minutter
Ingredienser
- 4 hele kyllingelår
- salt og sort peber
- 2 spsk olivenolie
- 500 g løg
- 1 tsk kanel
- 1 tsk spidskommen
- 3 dl vand
Salat:
- ½ spidskål
- 1 håndfuld mynte
- 1 håndfuld bredbladet persille
- saft fra ½ citron
Fetadip:
- 150 g feta
- 150 g græsk yoghurt (10%)
Desuden - til pynt:
- 2 spsk sesamfrø
- 50 g granatæblekerner
Sådan gør du:
- Kylling: Krydr kyllingelårene med salt og peber, og brun den på begge sider i olien i en gryde. Tag dem op og læg til side.
- Skær løgene i strimler og kom dem i gryden. Svits dem ved middel varme i 15 minutter, til de falder sammen og bliver lysebrune. Kom kanel og spidskommen ved og lidt mere salt og peber.
- Læg kyllingen ned i løgene og hæld vand ved. Kom låg på og kyllingen simre i 40 minutter.
- Salat: Snit kålen fint og bland med grofthakket mynte, persille og citronsaft.
- Fetadip: Smuldr fetaen og rør den sammen med græsk yoghurt. Krydr med lidt peber. Rist sesamfrøene i en tør pande ved middel varme, til de bliver gyldne.
- Pynt: Kom sesamfrø granatæblekerner over kyllingen og server med salat og dip