Krydret squashkage med nødder
Dejlige sommerdage indbyder til hjemmebagte kager og kaffe under åben himmel. Vi har bagt en herlig squashkage med nødder, der er nem at tage med på tur.
10 personer
Ingredienser
Dej:
- 3 æg
- 200 g sukker
- 150 g smeltet smør
- 250 g reven squash
- 75 g grofthakkede valnødder eller pecannødder
- 1-2 tsk. stødt kanel
- 2 tsk. stødt ingefær
- 75 g hakkede tørrede tranebær eller rosiner
- 250 g hvedemel
- 1 tsk. bagepulver
Frosting:
- 75 g blødt smør
- 100 g flødeost
- 250 g flormelis
- 50 g hasselnøddeflager
Sådan gør du:
- Pisk æg og sukker sammen. Rør de øvrige ingredienser i, i den rækkefølge de indgår i ingredienslisten.
- For en bradepande 22 x 30 cm med bagepapir, og kom dejen heri.
- Bag kagen ved 175 grader i ca. 45 min. på midterste ovnribbe. Stik et spyd i kagen. Er der rå dej på, skal den bage lidt længere.
- Pisk smør og flødeost sammen, og pisk flormelis i. Fordel frostingen på kagen. Pynt med hasselnøddeflager.