Kullerfilet med sommergrønt og urtedressing
Kullerfisken er er pragtfuld fisk, der i konsistens minder lidt om torsk. Kuller er en mager fisk , som derfor ikke får kalorieregnskabet til at vælte.
Næringsindhold
- Energi pr. person:407 Kcal
2
Ingredienser
- 150 g kartofler
- 150 g gulerødder
- 150 g grønne asparges
- 300 g kullerfillet
- 2 spsk koldpresset rapsolie.
- salt og peber
- Dressing :
- 10 blade havesyre
- ½ bundt bredbladet persille
- 5 blade ramsløg
- 1 dl skyr 0,1%
- 1 spsk akacie honing.
- OBS: Hvis du ikke kan få fat i havesyre og ramsløg, så kan du erstatte det med dild og kørvel eller andre danske haveurter.
Sådan laver du Kullerfilet med sommergrønt og urtedressing
- Tænd ovnen på 150 grader og skær kartoflerne i tynde skiver.
- Sæt en lille gryde over med vand og kog kartoffelskiverne 3 miner. Hæld derefter vandet fra.
- Skær gulerødderne i tynde skiver og del aspargesene i 3-4 stykker alt efter størrelse.
- Vend de kogte kartofler sammen med asparges, gulerødder og rapsolie. Krydr med salt og peber
- Skær fisken i to lige store stykker og drys dem med salt og peber . Bred to store stykker bagepapir ud på et bord og fordel grøntsagerne, så de ligger i ét lag, og så der stadig 5 cm ud til kanten af bagepapiret. Læg fisken ovenpå grøntsagerne.
- Fold nu bagepapiret omkring grøntsagerne og fisken, så det ender med at ligne en lukket pakke. Bag pakkerne i en forvarm ovn ved 150 grader i 25 min.
- Lav dressingen ved at hakke havesyre, persille og ramsløg fint. Bland skyr og honning og kom de hakkede krydderurter i. Smag til med salt og peber.
- Hæld dressingen over fisken og grøntsagerne, lige inden servering. Smager godt med brød til.