Opskrift på kulmule med ricottacreme

Sesampaneret kulmule med ricottacreme og peberfrugtsalat

Kulmule er en mager fisk, der har sæson det meste af året og er billig. Der er rig på protein og selen. Når du køber den, kan den se lidt porøs ud i kødet. Lad dig ikke snyde, det samler sig, når det får varme. Her får du en nem opskrift på sesampaneret kulmule med lækkert tilbehør:

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    400 Kcal

Kulmule med ricottacreme til 2 personer

Total:45 minutter

Ingredienser

  • 400 g kulmule (købes hos fiskehandler)
  • 1 dl minimælk
  • 1 citron, økologisk, både skal og saft
  • 20 g sesamfrø
  • salt og peber
  • 1 håndfuld frisk dild eller tørret dild
  • Ricottacreme
  • 30 g babyspinat eller frisk persille
  • 100 g ricotta
  • 100 g skyr
  • 1 fed hvidløg
  • lidt salt
  • Peberfrugtsalat
  • 1 gul peberfrugt
  • 1 rød peberfrugt
  • 150 g blomkål
  • 150 g blomme
  • 10 g rapsolie med citron
  • 1 knsp karry
  • 1 tsk grovkornet sennep eller sennep dijonaise
  • 1 lime, saften heraf
  • lidt salt
  • evt. lidt flydende sødemiddel

Sådan laver du kulmule med ricottacreme

  1. 1. Vend fisken i mælk. Læg den i et ildfast fad med skindsiden nedad, riv citronskallen over fisken, og drys med sesam. Pres saften fra citronen og hæld den over fisken.
  2. 2. Drys med salt, peber og finthakket dild. Stil den i ovnen ved 200 grader i ca. 30 min.
  3. 3. Hak spinaten til strimler, og kom spinat, ricotta, skyr, presset hvidløg og salt sammen. Rør cremen godt sammen i en skål.
  4. 4. Hak peberfrugterne i grove tern, pluk blomkålen til buketter, og hak blommerne groft. Vend det hele sammen i en skål.
  5. 5. Bland rapsolie, karry, sennep, limesaft, salt og evt. flydende sødemiddel. Vend dressingen i salaten.