Kylling i rød karry
3
Total:30 minutter
Ingredienser
- 1 dåse kokosmælk
- 1½ tsk rød karrypasta
- 1 tsk citrongræs, finthakket
- lidt chili, skåret i tynde skiver
- 300-400 g kylling, skåret i strimler
- 2 dl vand
- 1 bundt forårsløg, skåret i mindre stykker
- 2 gulerødder
- 1½ tsk sukker
- lidt salt
- ca. 1 spsk Fish Sauce
- 1 lime, saften heraf.
- Tilbehør: kogte jasmin ris.
Sådan gør du
- Hæld kokosmælk i en gryde og opvarm det. Rør herefter rød karry og citrongræs ud i den kogende kokosmælk. Tilsæt kyllingekød i strimler og kog det 6-8 min., indtil det er færdigtilberedt (kokosmælken skiller lidt under denne kogning, men den samler sig, når resten af ingredienserne kommer i).
- Tilsæt vand og grøntsagerne og kog 4-5 min. Krydr med sukker, Fish Sauce og limesaft.
- Servér kylling i rød karry med kogte jasminris