Sprød kylling med agurkesalat

Sprød kylling med agurkesalat

Nem aftensmad på 25 minutter: Prøv den sprøde kylling, der serveres med en frisk agurkesalat.

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    494 Kcal
  • Fedt:
    33 %
  • Protein:
    31 %
  • Kulhydrat:
    36 %

2 personer

Total:25 minutter

Ingredienser

  • 400 g små kartofler
  • Salt
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. hakket dild
  • 2 kyllingebryster
  • 1 spsk. olivenolie
  • Salt og peber
  • 1 salatløg
  • 1 agurk
  • Saften fra 1 citron
  • 2 spsk. hvidvinseddike
  • 1 tsk. flydende honning
  • 1 spsk. hakket dild
  • Salt og peber
  • Evt. salat

Sådan gør du

  1. Skyl eller skrub kartoflerne, og kom dem i kogende, saltet vand. Kog dem møre under låg i cirka 15-20 minutter.
  2. Dryp dem fri for vand, og vend dem med en smule olivenolie og hakket dild lige inden servering.
  3. Steg imens kyllingen i lidt olivenolie på en stor, varm pande.
  4. Drys med salt og peber, og steg, til de er gennemstegte.
  5. Tag kyllingen af panden. Snit salatløg i tynde skiver og agurk i både.
  6. Vend begge dele med citronsaft, eddike, flydende honning og hakket dild.
  7. Tilsæt salt og peber, og lad salaten trække indtil servering.
  8. Servér kyllingen med kogte kartofler og agurkesalat samt eventuelt en nem grøn salat.