Kyllingelabskovs med nye kartofler
Labskovs er en skøn klassiker på middagsbordet - og her har vi lavet en ny version af den gode gamle labskovs med kylling og nye kartofler.
Labskovs til 4 personer
Ingredienser
- Arbejdstid:
- 25 min.
- Koge/stegetid:
- 25 min.
- Ikke fryse-egnet
- 800 g kyllingeoverlår
- ¼ stk. hel sort peber
- 1 laurbærblad
- ½ l hønsebouillon
- 500 g nye kartofler (tern)
- salt og peber
- Drys: 2 forårsløg (fintsnittede)
- Tilbehør: groft brød
Sådan laver du labskovs med kylling
- Træk skindet af kyllingelårene og gem det. Skær kødet fra benene, skær det i grove tern og krydr med salt og peber.
- Læg det i en gryde med krydderier og bouillon og giv det et opkog. Fjern skum og læg kartoflerne i gryden.
- Lad retten simre under låg i ca. 10 min. Skær skindet i strimler og drys med lidt salt.
- Steg det sprødt på en varm pande og læg det til afdrypning på køkkenrulle.Tag kød og kartofler op med en hulske og kog fonden ind til ca. 2 dl.
- Vend kød og kartofler i fonden og smag til med salt og peber.
- Anret på varme tallerkner og drys med forårsløg og sprødt skind. Servér med groft brød.