Kyllingesalat à la vitello tonnato
En lækker kyllingesalat med tuncreme a la vitello tonnato og sprøde hjemmelavede croutoner.
Næringsindhold
- Energi pr. person:360 Kcal
- Fedt:29 %
- Protein:43 %
- Kulhydrat:28 %
4
Total:30 minutter
Ingredienser
- 500 g kogt eller stegt kyllinge- eller kalkunkød
- 1 treviso- eller radicchiosalat
- 2 miniromaine
- Tuncreme:
- 1 dåse velafdryppet tun i olie
- 1-2 ansjoser
- citronsaft
- 3 spsk velafdryppede kapers
- 1 bundt fintskåret purløg
- salt, peber.
- Brødcroutoner:
- Ca. 175 g brød i grove tern
- olivenolie
- flaget havsalt
- evt. knust hvidløg eller urtekrydderi.
Sådan gør du
- Skær kyllinge- eller kalkunkød i passende stykker – gør det samme med salaterne.
- Bland kyllingekød, salater og brødcroutoner i en skål.
- Blend tunkødet med ansjoser og citronsaft og smag derefter til med kapers, purløg samt salt og peber. Servér tuncremen til eller dryp den over salaten.
- Vend brødet med olivenolie, flaget havsalt og evt. knust hvidløg eller urtekrydderi. Bred dem på en plade med bagepapir og bag dem gyldne og sprøde ved 200 grader varmluft eller 225 grader i alm. ovn.