Lækker brownie-cheese-cake

Lækker brownie-cheese-cake

Her har vi bagt brownies med cheesecaketop - det gør den mere frisk og sommerlig i smagen.

8 personer

Ingredienser

  • Brownie-cheese-cake
  • Browniebund:
  • 100 g blødt smør
  • 150 g hakket mørk chokolade
  • 1 æg
  • 150 g sukker
  • 150 g hvedemel
  • ½ tsk. bagepulver
  • Cheesecaketopping:
  • 200 g flødeost
  • korn af 1 vaniljestang eller 1 tsk. vaniljeekstrakt
  • 75 g sukker
  • 1½ dl piskefløde
  • 2 æg
  • Pynt:
  • 2 dl piskefløde
  • 2 kiwifrugter
  • reven usprøjtet citronskal
  • evt. 2 spsk. flydende honning

  1. For en firkantet form (20 x 20 cm) med bagepapir.
  2. Smelt smør og chokolade over vandbad.
  3. Pisk æg og sukker i en skål med en håndmixer, til det er cremet. Rør chokoladeblandingen i. Sigt hvedemel og bagepulver i, og rør dejen jævn. Kom dejen i formen, og bag browniebunden 15 min. på midterste ovnribbe ved 180 gr.
  4. Pisk flødeosten med vaniljekorn og sukker i en skål med en håndmixer, indtil det er blødt. Kom fløden i, og pisk, til det er tykt og cremet. Pisk æggene i.
  5. Fordel ostecremen over browniebunden. Bag kagen yderligere 20 min. ved 180 gr. Afkøl kagen. Stil den tildækket i køleskab 2 timer inden servering.
  6. Skær kagen i små tern. Pynt dem med flødeskum pisket af de 2 dl fløde, skrællede kiwistykker og reven citronskal.